Kort referat fra GF 2014
Company: IF-Telefonen
Published by: Bjarne Olsen
Date: 3/16/2014 2:13:43 AM
Category: General
     

Kort referat fra 
Idrætsforeningens generalforsamlingen
den 28-2-2014.


Dagsorden:
1. Valg af dirigent

2. Beretning

3. Regnskab

4 Indkomne forslag

5. Budget, herunder fastsættelse af kontingent

6. Valg

7. Eventuelt


Ad 1. Flemming Jens blev med akklamation valgt som dirigent.

Ad 2. Formanden Bjarne L. Olsen aflagde en fyldig beretning om året der var gået og kom bl.a. ind på følgende:

Medlemsmæssigt er der sket en tilbagegang på 90 medlemmer i 2013 så der i alt er 1.288 medlemmer.

Huset på Gammel Jernbanevej i Valby, som fritidsforeningerne i 1981 fik brugsretten til af KTAS's daværende administrerende direktør Johannes Rosbæk, ønsker TDC at vi nu forlader så det kan bruges til andre formål.
Vi afventer om TDC kan finde andre tilsvarende lokaler og i så fald kan det være vores sidste generalforsamling i Valby.

Københavns kommune har nu overtaget Brønshøj Sportshal og vi har nu fået aftale om træning hver torsdag i 5 år for 1 kr.
Stor tak til Flemming Jens, som har været den bærende kraft i salget af Brønshøj Sportshal, et arbejde der har stået på i over 1½ år.

De forskellige arrangementer som foreningen havde deltaget i var alle gået godt. Isæt ECSG legene i Prag i dagene 19.-23. juni 2013 gav meget fine resultater i de idrætsgrene vi stillede op i, og alle have nogle dejlige dage i Prag.

De fleste afdelingerne går godt, vi mangler dog fortsat Zumba-instruktører.

Til sidste orienterede formanden om Hovedbestyrelsens indstilling af nyt æresmedlem af Idrætsforeningen, Flemmings Jens, der bl.a. ved sit arbejde med salg af Brønshøj Sportshal har været med til at spare idrætsforeningen for mange udgifter i fremtiden. Som bevis for æresmedlemskabet fik han overrakt foreningens guldnål.

Formanden sluttede sin beretning med at takke Forretningsudvalget (FU), Hovedbestyrelsen (HB) og medlemmerne som er med til holde gang i Idrætsforeningen.

Beretningen blev enstemmigt vedtaget med akklamation.

Margrethe bægeret 
Tildeltes FU-medlem Jesper Kjeldsen, for hans aktive deltagelse tidligere i Volleyballafdelingen og nu som aktivt FU-medlem, hvor hans arbejdskraft værdsættes meget højt.  

Hold præmien
Gik til Tennisafdelingens andet hold. Der vandt FSKBH's holdturnering i 2013 og dermed rykkede op i 1. division hvor de skal konkurrere med vores første hold.

Jubilæumsnål
Billardspilleren Preben Pedersen fik overrakt foreningens jubilæumsnål i anledningen af sit 50 års aktive medlemskab.

Ad 3. Kasserer Birgit Kauffmann aflagde regnskab for 2013 som blev enstemmigt godkendt.

Ad 4. Der var ikke indkommet nogen forslag.

Ad 5. Kasserer Birgit Kauffmann fremlagde et budget baseret på uændret kontingent og indeholdende udgifter til køb af båd i stedet for Tobisen.
Budget blev enstemmigt vedtaget.

Ad 6. Valg: Formand Bjarne L. Olsen, FU-medlem Jesper Kjeldsen og revisor Gert Krauthammer Larsen blev alle enstemmigt valgt med akklamation for 2 år.
Da der ikke var nogen der stillede op til sekretær fik HB bemyndigelse til selv at vælge en i generalforsamlingsperioden.

Ad 7. Ingen ønskede ordet under eventuelt.
 

Generalforsamlingen afsluttedes med at formanden takkede dirigenten og traditionen tro rejste generalforsamlingen sig og udbragte et 3 folddigt hurra for Idrætsforeningen.

Bjarne L. Olsen
formand





 


Idrætsforeningen TELEFONEN - Aktivitetshuset Immerkær 42 - 2650 Hvidovre


Cookies