Referat fra generalforsamlingen
Company: IF-Telefonen
Published by: FU
Date: 4/18/2013 9:58:13 AM
Category: General
     

Velkommen til Idrætsforeningen TELEFONEN

Kammeratskab og sammenhold!

Vigtige faktorer som Idrætten er med til at skabe og styrke
når man skal trives med hinanden som ansatte i så stort et
firma som TDC-koncernen. 
 

Kort referat af
Generalforsamlingen 22-2-2013


Dagsorden:
1. Valg af dirigent

2. Beretning

3. Regnskab

4 Indkomne forslag

5. Budget, herunder fastsættelse af kontingent

6. Valg

7. Eventuelt


Formanden indledte generalforsamlingen med at mindes de medlemmer der var gået bort i 2012

Ad 1. Flemming Jens blev med akklamation valgt som dirigent.

Ad 2. Derefter aflagde formanden Bjarne Olsen en fyldig beretning om året der var gået og kom bl.a. ind på følgende:

Medlemsmæssigt er der sket en fremgang på 30 aktive medlemmer i 2012 så der i alt er 1.378 medlemmer.

Københavns kommune vil gerne overtage Brønshøj Sportshal og af den grund var der indkommet et forslag om at bemyndige formanden og kassereren til sælge/overdrage Idrætsforeningens andel til kommunen 

De forskellige arrangementer som foreningen havde deltaget i var alle gået godt.

De fleste afdelingerne går godt, men det har dog været nødvendigt at nedlægge 3 afdelinger som ikke mere var aktive: Herregymnastik, håndbold og volleyball og i den anledning takke Idrætsforeningens formand håndboldformanden  Niels-Henrik Würtz for hans aktive deltagelse i bestyrelsesarbejdet.

Svømmeafdelingens mangeårige aktive træner Ove Lau stoppede i sommeren 2012 som 75 årig.

Efter 55 år - blev aktivt medlem som 20 årig og har været en aktiv og skattet træner siden han var 29 år, en stor præstation som meget få kan leve op til.

Zumba har fået ny formand, som får til opgave at få nye trænere til bl.a. Borups Alle.

Formanden sluttede sin beretning med at takke Forretningsudvalget (FU), Hovedbestyrelsen (HB) og medlemmerne som er med til holde gang i Idrætsforeningen.

Margrethe bægeret
Tildeltes formanden for Bowling, Kim Albeck, for hans aktive deltagelse tidligere i fodboldafdelingen og nu som aktiv formand for Bowling.
 

Hold præmien
Gik til Fodboldafdelingens første hold. Der vandt turneringen i 2012 og blev unionsmester for første gang siden man indførte 7 mands hold i 1984.

Ad 3. Kasserer Birgit Kauffmann aflagde regnskab for 2012 som blev enstemmigt godkendt.

Ad 4. Der var indkommet 3 forslag som alle blev enstemmigt vedtaget:
- Ændring af § 5 udmeldelse, så Tennis medlemmer kan udmelde sig 2 gange årligt mod tidligere en gang årligt.

- Ændring af § 7 kontingent, da der også er særlige betalingsregler for Dykning som derfor skulle tilføjes.

- bemyndigelse til formand og kasserer, at de i fællesskab kan underskrive papirer om salg/overdragelse af Brønshøj Sportshal til Københavns kommune.

Ad 5. Kasserer Birgit Kauffmann fremlagde et budget baseret på uændret kontingent og det viste et underskud på 140.000 kr. Da hovedparten af Idrætsforeningen medlemmer er medlem af Motionsafdeling hvor man betaler 70 kr. om måneden, havde FU og HB indstillet, at det almindelige kontingent på 60 kr. hæves til 70 kr. månedligt så alle fremover betaler 70 kr. om måneden, hvilket ville reducere underskuddet med ca. 25.000 kr. og lette det administrative arbejde for kassereren.
Budget og kontingentstigningen blev næsten enstemmigt vedtaget, da kun en undlod at stemme for.

Ad 6. Valg: Næstformand Michael Graugaard Larsen, kasserer Birgit Kauffmann, FU-suppleant Niels Børglum og revisor Kim Albeck blev alle enstemmigt valgt akklamation for 2 år.

7. Ingen ønskede ordet under eventuelt.
 

Generalforsamlingen afsluttedes med at formanden takkede dirigenten og traditionen tro rejste generalforsamlingen sig og udbragte et 3 folddigt hurra for Idrætsforeningen.


Bjarne L. Olsen

formand





 


Idrætsforeningen TELEFONEN - Aktivitetshuset Immerkær 42 - 2650 Hvidovre


Cookies